Følgeskab & Teamledelse

På kurset Følgeskab & Teamledelse går vi i dybden med hvordan du leder andre. Vi kigger på hvordan du som leder kan inspirere og motivere følgeskab, samt hvordan du kan understøtte og facilitere udviklingen og relationsopbygningen på et team, mens I arbejder mod et fælles mål.

Du vil få et godt indblik i hvilke egenskaber og kvaliteter du kan lede med og en forståelse for, hvilke faser et team gennemgår når de arbejder på et projekt. Du vil få redskaber til at designe og faciliterer enkelte processer, der sætter retning, styrker ejerskabet til projektet og relationerne på dit hold.

Vi kommer til at arbejde praktisk med metoder og modeller, som du kan bruge direkte i dit arbejde som teamleder.

Kurset er for kulturskabere, projektmagere og teamledere, der ønsker at stå stærkere i deres eget lederskab.

Har du ledelsesansvar som projektleder, teamleder eller frivilligansvarlig? Skal du stå for kulturoplevelser og aktiviteter i en forening, en organisation eller i et kulturhus? Har du været på barsel og skal tilbage på job? Er du ledig og ønsker at udvikle nye færdigheder? Eller er du selvstændig?

Ønsker du et solidt fundament og en større forståelse for dig selv som leder?

Så glæder vi os til at se dig!

Følgeskab & Teamledelse er to intensive dage med viden, metode og modeller på programmet. Den første dag vil du få viden om, hvordan du kan sikre et solidt og inkluderende fundament for dit team. På dag to udfolder vi de ledelsesegenskaber, der skal understøtte dit arbejde med relationer og teams.

Vi er et lille hold med tid og rum til alle og hvor tryghed, nysgerrighed og åbenhed danner grundlag for vores fælles rejse ind i lederskabet.

Er du interesseret i at komme på venteliste til næste kursus? Så send en besked, hvor du skriver lidt om dig selv og din motivation for deltagelse.

Du kan også booke kurset til din organisation, hvor vi tilrettelægger forløbet, så det passer til Jeres ønsker og behov.